Her på siden kan du se klubbens kommende arrangementer og foretage billetkøb - det er nemt og bekvemt.
ØK Golf i Hornbæk
Skal du med på årets vinder-foto?
ØK Klubbens traditionsrige golfturnering afvikles igen under de skønne rammer for Hornbæk Golfklub: www.hbgk.dk
Fredag 28. juni kl. 8:00, Horbæk Golfklub, Bøtterupvej 2C, Hornbæk. Her skal vi så afgøre hvem, der skal på årets rige præmie- og vinder-billeder. Forrige år var det f.eks. på billedet her fra venstre Jens Estrup, Jensby, Kenneth Luciani, Claus Meulengracht, Peter Clausen og Jens Olsen. Dagens program: Morgenmad kl. 8, gunstart kl. 9. I år er der nyt, da det er muligt at melde sig til en 9-huls runde, hvis man ikke ønsker at gå den normale 18 hullers runde. Det skal oplyses ved tilmeldingen samt fulde navn, DGU nr, handicap, og om man ønsker at spille fra kort tee. Pris:
Arrangement-ansvarlige: ØK Klubbens golfudvalg, Henrik Alsing (primær tovholder), Claus Meulengracht, Kenneth Luciani, Knud Birk, Peter L. Clausen, Erik Bøgh Christensen i samarbejde med ØK Klubbens aktivitetsudvalgsformand, Søren Tousgaard. |
Grønnegårds Teater
Velkommen til sommerens store teater forestilling i haven bag det smukke Odd Fellow Palæ til Oscar Wildes forrygende vittige komedie om moral, hykleri – og kærlighed.
Tirsdag 2. juli kl. 16:30, Odd Fellow Palæets Have, Bredgade 28, København. Vi mødes i Haven til picnic under åben himmel. Forestillingen begynder klokken 19:00 og varer cirka 1 time og 40 minutter uden pause. Pris: 450 kr. Sidste frist for tilmelding og gebyr, onsdag 19. juni. Arrangement-ansvarlige: Henrik Krøner og Kerstin Jacobsen. |
Sommertræf i Asia House
Spansk inspireret aften med tapas, spanske bobler & vine, samt kaffe/the og sødt. I forbindelse med dessert/kaffe afholdes en live auktion af Anders Normann over 30 private lots, hvor provenu tilgår Klubben.
Torsdag 8. august kl 17:00-22:00, Asia House, Indiakaj 16, København. Ved tilmelding til Sommertræf 24 registreres du også som deltager i auktionen, hvor du kan byde eller blot opleve det, der venter. Der bliver lejlighed til at se de 30 auktions-lots, som Anders stiller op med, under velkomstdrink og -snak i Asia Hall. Pris: 425 kr. Sidste frist for tilmelding og gebyr, søndag 14. juli. |
Udflugt til Strøjer Samlingen i Assens
Vi møder her er en bred samling af unikke, klassiske biler samt kongelige og sports biler fra bl.a. Le Mans og meget andet. Et drømmemål for alle os….!
Tirsdag 17. september kl. 11:00-14:00, Strøjer Samlingen, Bogyden 12, 5610 Assens. Det er et ”kør-selv-arrangement”, hvor vi gerne anbefaler aftaler om samkørsel eller lift, som eventuelt markeres ved tilmeldingen. Pris for frokost og rundvisning er kr. 360 pr deltager. Sidste frist for tilmelding og gebyr, tirsdag 3. september. Aktivitetsudvalgets tovholdere: Peter J. Bang og Torben Nielsen. |